Vintersæson

Funktionel Træning M/K

Funktionel træning er for alle, både øvede og begynder. Nogle træninger arbejder vi med redskaber, fx håndvægte, bolde og elastikker, og andre træninger med egen kropsvægt. Det kan være både som cirkeltræning eller på faste pladser. Vi vil altid komme hele kroppen rundt, og pulsen samt balancen og vores koordineringsevne skal også udfordres. Det hele med det formål at øve og bibeholde de bevægelser som vores kroppe er skabt til at kunne, samt vedligeholde og/eller opbygge muskelmasse, så vi kan klare os selv… bare lidt længere.
Er der noget man ikke kan, så finder vi ud af det, der er altid et alternativ 😜 og er du i tvivl om holdet er noget for dig, så kom forbi til en prøvetime, det eneste det kræver er, at du kommer forbi hallen og tager noget tøj på du kan bevæge dig i + indendørs sko og tag måske også et lille håndklæde og en drikkedunk med.

Senior-Cirkeltræning

Senior Cirkeltræning er et tilbud til dig som har brug for at komme i gang, eller fortsætte en
træning/ genoptræning. Har du fået program fra et genoptrænigs forløb, så tag det med og vi kikker på det sammen

 Cirkeltræning er et effektivt træningstilbud med mange træningsstationer,
hvor hele kroppen kan blive gennemarbejdet i dit tempo. (Dette er ikke et fitnesscenter), men en
mulighed for at træne styrke, kondition, koordination, balance, åndedræt i dit tempo.

Du kan komme mellem kl. 14.00-16.00 i det tidsrum som passer dig. Der vil være instruktion i alle øvelser og vejledning undervejs. Der vil være billeder af øvelserne, så man fortsætter med næste øvelse når man er klar.

 Vi bruger vægte, elastikker, bolde, stole, bænke, træningscykler, romaskine, m.m. i træningsøvelserne.

Til tonerne af god musik træner du i dit tempo.
MÅL: Du kommer i gang, du for pulsen op, du får styrket dine muskler, brugt dine led, styrker din
balance og det skal være sjovt at komme til cirkeltræning.
Opvarmning: cykling, gå og led-opvarmningsøvelser inden du går i gang med stationstræningen.

Du kan også bruge dette hold til at blive klar til vores øvrige hold som tilbydes.

Vi ses Mai og Kirsten

ZUMBA

Mit navn er Sofia Borge Nielsen, jeg kommer fra Nicaragua, Mellemamerika. Jeg er certificeret Zumba-instruktør siden 2012, og min passion for dans kommer fra, da jeg var 4 år gammel.

På et Zumba holdt vil du kunne nyde forskellige musikalske rytmer fra hele verden, men speciel fra Latinamerika , hvormed vi forbrænder cirka 350-500 kcal. 

Zumba er en sjov måde at træne på, og du behøver ikke at vide, hvordan man danser, det vigtige er, at du nyder timen.

Alle er velkommen. 

Jeg lover, at du vil have det fantastisk!

Mvh Sofia Borte Nielsen. 

Skåne & Stole Gymnastik

Hensynstagende stolegymnastik – for dig som skal have rørt hele kroppen – en træning der hjælper med at opretholde de daglige funktioner i hverdagen.

Der trænes styrke for ben, arme, ryg og mave, og vi arbejder også meget med balance for at styrke stabilitet og kropskontrol. Vi bruger elastikker, bolde og andre små rekvisitter i træningen, så vi kan opretholde vores muskelmasse.

Vi snakker, hygger og griner og har det sjovt i alle timerne.

Lopper 4 – 5 år

Loppe holdet er for aktive børn som skal gå til gymnastik uden mor/far. (Der vil være en
indkøringsperiode med forældre, og der vil være løbende overgang fra Putteholdet.)
Vi udvikler og styrker børnenes motorik, koordinering og sanser igennem leg, redskabsbaner, og
små gymnastik øvelser, til en masse god musik. Timen er struktureret med opstart, opvarmning,
redskaber, lege og sluttes af med ”ned varmning”.
Vi lærer at være i gymnastikfælleskabet/idrætfælleskabet: Hvor vi hjælper og passer på hinanden.
Det bliver så sjovt at komme til Loppetræning hver uge.
Vi er to instruktører og en masse søde hjælpetræner til at tage imod

Putter 3 – 4 år med forældre

Putter er for børn fra 3-4 år, der har en aktivt deltagende voksen med. Det kan være en forælder, en bedsteforælder eller en anden tryg voksen.
Børnene kan i nogle tilfælde også være både yngre og ældre. Det vurderes ud fra barnets behov.

Hos putterne  har vi det sjovt og hyggeligt – vi udvikler og øver os sammen. Vi øver bl.a. grovmotorik, balance og at forstå en kollektiv besked. Vi løber, hopper, kravler, synger og leger til musik. Vi laver sanglege og bruger vores redskaber med udfordrende redskabsbaner til forskellige niveauer. Vi har også fri leg i timerne og der er plads til at trække sig fra fællesskabet ved behov. Alle timer afsluttes med afslapning til stille musik.

Vores formål med putterne er, at børnene skal blive mere nysgerrige på leg, musik og deres egen krop. De skal få lyst til at udforske og udfordre i samarbejde med voksne og andre børn.
Vores ønske er, at børnene gennem leg kan udvikle sig og blive mere nysgerrige på hinanden og på verden i de trygge omgivelser gymnastikken kan tilbyde.

Vi forventer at alle deltager aktivt i timen.

Ring eller skriv endelig til os, hvis I har spørgsmål.

Rytme/Dans fra 6 år

Man bliver glad i låget af dans og god musik.


Så hvis du er vild med begge dele ligesom jeg, så kom til rytme og dans hver onsdag i Ramløse hallen.
Vi vil gennemgå små serier og seje moves, få motion og dejlig rytme i kroppen men først og fremmest skal vi have det sjovt sammen.
Vi vil danse til blandet musik alt fra Disney, MGP til Tobias Rahim.

Altså hygge og leg gennem dans og små serier til god musik

Børne Tons 6 – 8 år

Hvis du er vild med at hoppe rundt på tingene i skolegården og kunne tænke dig at lære noget af det allerførste indenfor spring og parkour, skal du komme ned og prøve Børne Tons

Med udgangspunkt i springgymnastikken vil vi lære dig nogle af de første bevægelser i parkour på en sjov og sikker måde. Vi vil også lærer nogle af de spring som man bruger til springgymnastik. Timerne vil krydres med masser af sjove lege som giver styrke, koordination og samarbejdes øvelser.

Mål for holdet:
At skabe forståelse for kroppen og at skabe sikrer rammer for videreudvikling  og lærer de grundlæggende øvelser indenfor parkour og spring.

Vi glæder os til at se en masse friske børn.

Senior Gymnastik 65+

Senior 65+ er vores største gymnastik hold. ”Alle kan være med – man gør det man kan- så godt man kan.

Mandag summer Hal 1 af glade og forventningsfulde gymnaster. Vi starter altid med at vække kroppen og vores led og blive klar til bevægelse i en time.

Vi varmer kroppen op igennem øvelser for hele kroppen. Hjernen kommer på arbejde med koordination-øvelser her vil du møde gang, lunte, dreje, to/to øvelser, sving,

Vi mærker pulsen stiger, og der er masser af smil og grin.

Vi arbejder med styrke af alle muskler i kroppen, balance træning, koordination træning, knogle træning, styrketræning og slutter af med let udstrækning, vi møder afspænding, massage og åndedrætsøvelser

Vi bruger håndredskaber, bolde, elastikker, stave, håndvægte m.m. Vi lytter til masser af god musik og støtter hinanden i øvelserne.

En gang om måneden drikker vi kaffe og spiser ostemadder i cafeen her vil sangbogen komme frem. Cafeen er åben efter hver træning. 

Du skal medbringe drikkeflaske, håndklæde og det dit gode humør til træningstimen.

Vel mødt  Mai, Kirsten og Eva